Vampyr

antichrist
(Carl Th. Dreyer, FR/DE, 1932)

Vampyr er en gyserfilm, der foregår i nutiden. En ung mand, Grey (David i den franske version, Allan i den tyske), ankommer en aften til landsbyen Courtempierre. Hans nattesøvn forstyrres af spøgelsesagtige fremtoninger, og han vandrer ud i den lyse, tågede nat. I en forladt, fabriksagtig bygning ser han dansende skygger og en uhyggelig gammel kvinde, der hersker over dem. Grey følger skyggerne til et nærliggende slot, hvor en af dem nedskyder slotsherren. Den gamle kvinde er en vampyr, og hun bider Léone, den ældste af slotsherrens to døtre, mens den yngste, Gisèle, bliver bortført af vampyrens tjenere. Grey falder i søvn og overværer sin egen begravelse. Han vågner og hjælper den gamle tjener med at hamre en jernstage gennem vampyrens hjerte. Grey befrier Gisèle, mens den døde slotsherres genfærd skræmmer den ene af vampyrens hjælpere ihjel og får den anden til at flygte ind i en vandmølle, hvor han bliver fanget. Mølleværket går igang, og han bliver kvalt i mel, mens Grey og Gisèle krydser en flod og går daggryet i møde på den anden side.

Dreyer valgte at optage hele filmen on location; der er ingen stilisering af virkeligheden som i La Passion de Jeanne d’Arc eller de tyske gyserfilm fra 1920erne, men alligevel får han fremmanet en gennemført mareridtsagtig atmosfære. Vi følger Grey gennem hele filmen, men Dreyer vælger billedvinkler, der gør det svært at få overblik, og som sammen med de lurende kamerabevægelser skaber en fornemmelse af lurende fare lige uden for billedet. Den ildevarslende mystik understreges af de tågede billeder, de mange dødssymboler, de hyppige drømmesekvenser, og de mange uforklarede overnaturlige fænomener.

Optagelserne fandt sted mellem marts og oktober 1930. Filmen blev indspillet uden lyd, men skuespillerne sagde de forholdvis få replikker på fransk, tysk og engelsk, så mundbevægelserne passede til lydsporet, der skulle lægges på bagefter. Praktiske problemer forsinkede udsendelsen af filmen, ikke mindst fordi Dreyer som uafhængig producent havde svært ved at få adgang til den nødvendige lydteknologi og distribution. Da filmen endelig fik premiere, blev den for det meste afvist som avantgardistisk og sær, men den har siden fået plads som et af gysergenrens mest originale værker.

CASPER TYBJERG


Produktionsselskab: Film-Production Carl Dreyer (finansieret af et lån ydet af baron Nicolas de Gunzburg)
Distributionsselskab:  Gloria Film
Censur:  Forbudt for børn u. 16 år
Biografpremiere: 27.3. 1933 / Metropol 
Urpremiere: 6.5. 1932, Ufa-Theater Kurfürstendamm, Berlin. 
Fransk premiere: 24.9. 1932, Studio Raspail, Paris.
Forlæg:  Frit efter Sheridan le Fanus' novelle "Carmilla" fra novellesamlingen "In a Glass Darkly" (1872).

Instruktion

Carl Th. Dreyer  Instruktør 
Ralp Christian Holm Instruktørassistent
Eliane Tayar Instruktørassistent

Manuskript

Carl Th. Dreyer  Manuskriptforfatter 
Christen Jul Manuskriptforfatter 

Foto

Rudolph Maté  Fotograf 
Louis Née Fotografassistent

Klip

Tonka Taldy  Klipper 

Musik

Wolfgang Zeller  Komponist 

Produktionsdesign

Hermann Warm  Produktionsdesigner 
Preben Birck Rekvisitørassistent
César Silvagni Scenografassistent

Lyd

Hans Bittmann  Tonemester
Paul Falkenberg Tonemester

Medvirkende

Julian West (alias Nicolas de Gunzburg) Allan Grey 
Henriette Gerard  Kvinden fra kirkegården
Jan Hieronimko Doktoren
Maurice Schutz  Slotsherren
Rena Mandel Gisèle
Sybille Schmitz Léone 
Albert Bras Den gamle tjener
N. Babanini Tjenerens hustru
Jane Mora Sygeplejersken
George Boidin Den etbenede

Instruktør: 
Carl Th. Dreyer

Udgivelsesår: 
1932

Land: 
Frankrig - Tyskland

Andre titler: 
Vampyr - Allan Grays Sælsomme Hændelser (DK) 
Vampyr - L'etrange aventure de David Gray (FR)
Vampyr (Die seltsame Geschichte des Allan Gray) (DE)

Kategori: 
Spillefilm

Varighed: 
73 min.

Format: 
35 mm - 1,33:1 - s/h - tone

Klip fra Vampyr

Plakat

Fotos fra Vampyr

Fotos fra set'et

Program

 

Manuskript